EU’s transideologer fik danske politikere til at stemme ja til, at mænd er kvinder. Det skete som del af en anbefaling til FN
Nylige afstemninger i EU og Europarådet vidner om transaktivisternes magt i de fora. Mænds følelser prioriteres over kvinders vilkår. Unge, der vil væk fra deres køn, kræves bekræftet. Også FN svigter
Det lyder som en aprilsnar, at EU nu vil opfordre FN at svække mulighederne for kvinder verden over for at være fri for mænd, hvor kvinderne er særligt sårbare, men det er en realitet.
EU vil i marts anbefale FN at give mænd kvinders rettigheder i alle sammenhænge, hvis mændene erklærer sig værende kvinder. Det gælder altså også de mænds adgang til kun-for-kvinder-sfærer, såsom krisecentre, kvindefængsler, sovesale og omklædningsrum. EU forudsætter ikke en gang et juridisk kønsskifte. “Jeg er kvinde” er nok.
Bag anbefalingerne stod EU’s udvalg for “Kvinders rettigheder og ligestilling”. Punktet, hvor transkvinders, altså mænds ønsker prioriteres højere end kvinders behov for tryghed fremgår på side 11 af de i alt 12 sider med anbefalinger, som en EU-delegation i marts præsenterer for FN’s kvindekommission (Commission on the Status of Women, CSW) ved dens årlige samling i New York.
En anden anbefaling fra EU er, at FN skal arbejde for en kvindekvote på 50 procent, hvor der end træffes beslutninger – et helt urealistisk mål.
Venstres stemme for kvindekvoter
Men hvad mon Venstres vælgere siger til, at deres EU-parlamentarikere, Morten Løkkegaard og Asger Christensen stemte for, at FN bør støtte kvindekvoter på 50 procent og for at mænd ubetinget skal ses som kvinder, hvis de hævder være det? Det er ellers mærkesager for den ydre venstrefløj.
Og hvad siger de Konservatives vælgere til, at deres MEP’er Niels Flemming Hansen også stemte for? Det samme gjorde Liberal Alliances Henrik Dahl samt Stine Bosse fra Lars Løkke Rasmussens Moderaterne.
Mindre undren vækker det måske, at tre socialdemokrater, tre SF’er og en fra de Radikale stemte for, mens det er logik for burhøns, at Enhedslistens Per Clausen gjorde det. Kun DFs Anders Vistisen og Kristoffer H. Storm fra Danmarksdemokraterne stemte imod.
I alt stemte 340 politikere i EU-parlamentet ja, 141 stemte nej, 68 undlod at stemme, og 170 mødte slet ikke frem til afstemningen.
Valget mellem pest og kolera
Resultatet vakte så mange protester uden for EU, at der ikke kunne lægges låg på, og enkelte politikere blev klogere. Blandt disse er LA’s Henrik Dahl. Han ændrede sin stemme fra “ja”, til “afstår” fra at stemme.
På de sociale medie Facebook og X begrunder han det med, at havde han ændret sin stemme til et nej, ville det også blive et nej til alle de tiltrængte basale kvinderettigheder, der også indgik i den 12 sider lange anbefaling. Han havde overset de fire linjer om de trans-identificerende mænd.
Henrik Dahl afslutter sin besked således: »Kvinder har ret - både juridisk og moralsk - til et rum, som er deres«.
Da afstemningens resultat blev omtalt på Facebook, tog socialdemokraten Malene Vind også til orde og oplyste, at hun samt partifællerne Christel Schaldemose og Nils Fuglsang har skrevet en såkaldt stemmeforklaring, hvor de tager afstand fra punktet vedrørende transkvinder.
Ifølge socialdemokraterne skal “særlige kvindespecifikke tilbud, herunder krisecentre, omklædningsrum, og særlige afdelinger i fængsler mv., fortsat indrettes med afsæt i biologisk køn, samtidig med at der sikres relevante og trygge særtilbud til kønsminoriteter”.
Malene Vind oplyste, at det ikke var muligt at stemme nej til et enkelt punkt af de mange. »Hvis jeg havde stemt nej til hele rapporten om ligestilling, står jeg jo på højrefløjens side,« lyder fra fra socialdemokraten, fulgt af »og imod alt det jeg står for på ligestillingsområdet.«
Politikere, der ikke ville underminere kvinders rettigheder, stod altså med et valg mellem pest og kolera, men det har ikke været muligt at få svar på, hvorfor parlamentarikerne tillader den slags bondefangeri i EU-regi.
Socialdemokraternes stemmeforklaringer indgår som en del af det officielle referat, men ingen andre danske politikere har tilsyneladende afgivet en lignende afstandtagen. Foruden de allerede navngivne ja-sigere var det de Radikales Sigrid Friis Christensen og SF’erne Kira Marie Peter-Hansen, Villy Søvndal og Rasmus Nordqvist.
Mere transaktivisme i EU 2. marts
Men hvad der skete ved afstemningen i EU den 12. februar er endnu en bekræftelse af, at transaktivismen har gode kår i EUs embedsværk, også på grund af de venstrefløjspolitikere, der sværger til transideologien. Deres kolleger enten sover i timen eller er helt uinteresserede i konsekvenserne. EU støtter også i stor stil translobbyen økonomisk. Organisationer, der påpeger den pris, som betales af andre for ideologien, får ingen støtte.
For translobbyen lige som for andre er EU vejen til at få lovgivning ind via bagdøre i de lande, der tøver. Translobbyen har - også herhjemme – længe arbejdet for at få skærpet hadtalelovgivning, og altså indskrænket ytringsfriheden af hensyn til transkønnedes følelser.
Et andet hovedpunkt for translobbyen er at få indført et forbud mod såkaldt omvendelsesterapi, og den 2. marts er det emnet for en offentlig høring i EU, som involverer både kommission og parlament.
Hvad de bag høringen kræver er, at den person, der mener født i det forkerte køns krop, hvad enten det er et barn, en ung eller en voksen, skal mødes med en bekræftelse af sin tro. Alt andet ønskes gjort strafbart, hvilket kan ramme bredt - fra psykologen til forældrene, skolelærerne og andre i barnets omgangskreds.
Hos en anden fælles europæisk institution, Europarådet, er den del af transaktivismen allerede blåstemplet. I slutningen af januar vedtog de tilknyttede parlamentarikere fra de 46 medlemslande et forbud mod “omvendelsesterapi”.
Vedtagelsen forpligter dog ikke landene direkte. I stedet er der tale om en såkaldt soft law, der kan henvises til i retssager og bruges som argumentation for at få lovgivet nationalt.
Menneskeret ikke at få hjælp?
Vedtagelsen vil sansynligvis blive fremlagt ved EU-høringen den 2. marts som et argument for et forbud. EU har et meget nært samarbejde med Europarådet om de europæiske menneskerettigheder, som er rådets primære arbejdsområde.
Et forbud mod “omvendelsesterapi” promoveres som en menneskeret. Selv professionel udforskende terapi ses som en krænkelse jævnfør den tekst, der blev vedtaget i Europanævnet. Det, på trods af, at terapi kan hjælpe barnet og den unge med at finde ud af, om der vitterligt er tale om såkaldt kønsdysfori, der skal behandles med de modsatte køns hormoner og kirurgi.
Blandt det stigende antal unge, der fortryder kønsskiftet, er det ellers manglen på netop en grundig udredning, der især fremhæves. Disse unge blev sat i gang med kønsskiftebehandling, men det løste ikke deres problemer, for de havde rødder andre steder, som for eksempel i autisme, traumer eller tiltrækningen til eget køn. Men de helbredsskader, som behandlingen resulterer i, er ofte livsvarige.
Fra transideologisk side begrundes kravet om ubetinget bekræftelse typisk med, at selv børn og unge ved bedst selv, og udredning ses som en krænkelse af personens privatliv. I Europanævnet blev også fremført helt urealistiske skrækscenarier såsom elektrochok-behandling for at få et forbud stemt igennem.
Den “bløde lov” blev i øvrigt vedtaget i Europarådet på såre spinkelt grundlag. Under to tredjedel af Europarådets tilknyttede politikere var mødt frem til afstemningen, og alle danskerne var blandt de udeblevne.
Snip, snap, snude - kvinderettigheder ude
Det er i øvrigt gået overraskende hurtigt at få undermineret de rettigheder, som kvinder gennem mange årtier tilkæmpede sig. Også FN-enheden, UN Women, har i flere år anbefalet inklusion af transidentificerende mænd hos kvinder i alle sammenhænge - inklusive i kvindefængsler og omklædningsrum. UN Women er sekretariat og håndlanger for FN’s kvindekommission (CSW).
Det kan synes paradoksalt at institutioner, der skal sikre menneskeret om i Europa eller verden over, ikke mener, det er en menneskeret for kvinder til i visse sårbare situationer at være fri for mænd – for de mænd, der erklærer sig værende kvinder. Langt de fleste transkvinder er i øvrig intakte, altså fortsat i besiddelse af penis og testikler.
Er i gang med at se en interessant, britisk dokumentar " Hemmeligheden om mig" fra 2025, om John Money der eksperimenterede med en tvillingedreng som blev tvunget til at vokse op i den tro at han var en pige, hvordan Money løj og sagde at det var en succes. Det gik helt galt for denne dreng der som voksen endte med at tage sit eget liv. Moneys løgne betød at denne praksis spredte sig til hele verden. Det var Money der opfandt begrebet 'gender identity'
Se den, den er vigtig "Hemmeligheden om mig"
Den ligger til streaming på DR som endelig belyser den mørke side af trans
Se den inden transerne klager og får den fjernet
Har vi tabt kampen?
Det er et seriøst spørgsmål der har sat sig i hver en celle i min krop