Åbent brev til DR og DIF: Få jeres fakta på plads og stop misinformationen
Uagtet ens mening om Donald Trump, er det undergravende for både DRs og DIFs troværdighed, samt befolkningens forståelse, når DR og DIFs formand bringer misinformation for at diskreditere Trump
Dette brev er sendt til Jesper Termansen, Lytternes og brugernes redaktør hos DR, og Henrik Natorp, formand for Dansk Idrætsforbund, lørdag d. 8. feb. 2025 kl. 18.53.
DR publicerede d. 7. februar kl. 17.10 en artikel med formanden for Dansk Idrætsforbund (DIF), Hans Natorp, som kilde, og artiklen indeholdt flere faktafejl. Noget blev rettet dagen efter ved kl. 10, men læsere føres stadig bag lyset, der handler om Trumps udmeldinger vedrørende kvindesport. Artiklens overskrift er ”Trump vil trumfe OL, men dansk formand vil kæmpe imod”.
Man kan mene, hvad man vil om Donald Trump, og min egen holdning til ham er alt andet end positiv, men DR kan ikke være tjent med at bringe misinformation for at diskreditere manden - ”fake news”, som Trump ville have sagt.
Jeg vil på forhånd undskylde, at min henvendelse er så detaljeret, men biologiske mænd i kvindesport er dels et såre betændt emne, dels såre tidskrævende at mestre bare nogenlunde, hvorfor der ofte ses misforståelser ligesom her. Jeg håber med min mail at kunne bidrage til, at problemet ikke gentages. Link til referencer er indsat til sidst.
De fejl, der stadig er i artiklen, handler om, hvad Trump-dekretet om kvindesport siger, samt om kønstest.
Fejlen, der blev rettet i dag, handlede om løberen Caster Semenya, der har høstet flere OL-medaljer. Der stod følgende:
Nu står der ikke længere i artiklen, at personen er ”født som biologisk kvinde”. Det var også usandt, da Semenya har kromosomvarianten 46 XY 5-ARD, og altså er født som ”biologisk mand” med testosteronproducerende testikler. Det er dokumenteret via en dom i 2019 fra sportsdomstolen Court of Arbitration for Sport.
Den ændrede tekst ”kategoriseret som kvinde ved fødslen” er korrekt. Kromosomvarianten kan resultere i, at de ydre genitalier er svært bestemmelige og i visse tilfælde ligner en piges. I lande, hvor en tvetydighed ikke undersøges nærmere, kan en sådan dreng blive kategoriseret som pige. Varianten forekommer hyppigst i Den Dominikanske Republik samt på det afrikanske kontinent.
Det var fint, at fejlen blev rettet dage efter, men der gives forsat et fejlagtigt indtryk af køn i sætningen om, at ”hun” producerer ”mere testosteron, end en gennemsnitlig kvinde, da hun er født med syndromet DSD, disorder of sex developments.”
At sammenligne Semenya med en gennemsnitlig kvinde er underligt, da det kun er mænd, der fødes med 46 XY 5-ARD. Mænds testosteronniveau ligger gennemsnitligt på pænt over 30 til 10 nanomol i blodet, målt pr. liter, mens kvinders ligger langt derunder - fra mindre end 3 nanomol ned til 0,3.
Medier er i øvrigt ikke forpligtet til at bruge ord som hun og kvinde for en biologisk mand. Der bør bruges ord som personen, atleten, eller pågældende, hvis artiklen ikke skal bilde læserne ind, at det er en kvinde.
Læserne vildledes også af følgende afsnit, der indledes med et citat:
Caster Semenya er sidenhen blevet udelukket fra at deltage i kvindelige konkurrencer, men er et eksempel på, at problemstillingen ikke er så enkel, som Trump vil gøre den til, mener Hans Natorp. For hvis kønstildelingen ved fødslen var det eneste væsentlige parameter, ville Semenya stadig kunne stille op i kvindekategorien.
I Trump-dekretet står intet om ”kønstildeling ved fødslen”, altså sprogbruget, der er indført grundet identitetspolitik. I dekretet står kun køn. Køn bestemmes som bekendt ved undfangelsen, konstateres ved den graviditetsscanning, som de fleste kvinder i Vesten og en del andre lande gennemfører, samt af eventuel moderkagebiopsi. I lande, sammenlignelige med Danmark, ved læger og jordemødre oftest, hvilket køn barnet har før fødslen, og det bekræftes via observation efter fødsel.
Kønstesten, der skal sikre kvinder fair konkurrence, udgøres typisk af et kindskrab, mindre generende end Covid-næseskrabet. DIF-formanden synes imidlertid at være helt imod kønstest, når han citeres for følgende:
“De retningslinjer, som Trump beskriver, er de retningslinjer, vi brugte i 1980'erne, dengang jeg selv deltog. Det er i min optik en fuldstændig forsimpling af tingene og et tilbageskridt i forhold til, hvor vi er nu.”
Der er to problemer med formandens udsagn, det om 1980 og tilkendegivelsen af, at det er bedre nu.
Det er i OL-sammenhængen, at Hans Natorp nævner det, men elitesportskvinder er ikke enige med DIF-formanden i, at det er bedre nu. De ved, at guld, sølv og bronze i OL i Rio i 2016 i kvindernes 800 m løb gik til Semenya og to andre personer, alle med mandligt testosteronniveau.
Til OL i Tokyo i 2021 var mindst tre biologiske mænd, der identificerede sig som kvinder, godkendt til OL-deltagelse hos kvinderne. En vægtløfter og en bueskytte var aktivt deltagende, mens en cykelrytter var med som reserve. Den amerikanske unge svømmer, Lia Thomas, ville ud fra sine fine resultater sandsynligvis have været med i OL i Paris sidste sommer, hvis ikke det internationale svømmeforbund havde fået ændret reglerne, så biologiske mænd ikke kan deltage hos kvinderne.
Cykelsporten har også prisvindende mænd i kvindeklasser, ligesom løbesporten, kampsportsgrene, golf og flere andre discipliner.
Men hvad var det i 80’erne, der var så slemt i relation til kønstest? Det som DIF-formanden antyder?
Den gang i 80’erne var der blot tale om kindskrab, så vidt jeg kan læse mig til. Op til 1996 OL i Atlanta blev der dog indført en blodtest, der var mere præcis. Den test leder efter det såkaldte SRY-gen på det mandlige Y (af XY kromosomparret), da SRY-genet udløser, at fostret udvikler sig til hankøn. Testen sikrer, at de få kvinder, der fødes med XY kromosomer, og altså intet SRY-gen har, ikke diskvalificeres. I øvrigt blev der ved OL i Atlanta fundet otte mænd som deltagere i kvindeklassen, men ejendommeligt nok fik alle lov til at deltage hos kvinderne.
Da IOC i 1999 afskaffede den obligatoriske kønstest, blev det begrundet med, at testen var for dyr og kompleks, samt at kvinderne var ubekvemme ved at blive testet. Det stod imidlertid i kraftig modsætning til, hvad de kvindelige atleter, der havde deltaget i OL i Atlanta, selv mente. 82% af disse ønskede fortsat kønstest, og 94% tilkendegav, at de ikke følte noget psykisk ubehag i relation til procedurerne.
Tallene i dag ville nok være højere. Det tyder nyere undersøgelser i hvert fald på, hvilket nok også kan ses på baggrund af stigningen i antallet af sportsmænd, der identificerer sig som kvinder. De få gange elitekvinder er adspurgt direkte, er det altdominerende flertal for, at kvindesporten bevares kun for kvinder, altså uden atleter med 5-ARD kromosomvarianten og lignende, samt uden transkvinder, altså mænd, med eller uden juridisk kønsskifte.
Der høres stadig skræmmebilleder om, hvor ydmygende det er for kvinder med kønstest, og visse hiver tilmed det frem med, at kvinder en gang fik løftet skørter eller måtte gennemgå gynækologisk undersøgelse. Skræmmebillederne er led i propagandaen mod kønstesten, der ønskes genindført af kvinderne samt de sportsorganisationer, der prioriterer fairness og sikkerhed.
Propagandaen mod kønstest lød i sommer under OL, også herhjemme, da der kom forøget pres på for at få genindført kønstest. Presset skyldtes, at IOC afgjorde køn i kvindeboksningen alene ud fra, hvad der står i passet. To boksere i kvinderækken havde tidligere ikke klaret kønstesten i to konkurrencer før OL.
En del, også herhjemme, har påstået at det blot er russisk disinformation, men den brede antagelse blandt sportsforskere og dem i sporten synes at være, at begge boksere er XY 46 5-ARD, men ved fødsel kategoriseret som kvinde. Ingen af bokserne gennemførte klager over udelukkelserne, og ved OL vandt begge guld. Jeg selv vædder gerne 15 stegte rødspætter på, at ingen af de to nogensinde fremover stiller op i en boksekonkurrence, hvor kønstest er obligatorisk, så tager DR Sporten væddemålet?
IOCs gamle snak om dyr og svær testteknologi holder heller ikke længere, idet den er udviklet væsentligt siden 1996, hvor OL sidst brugte den.
En stor gruppe forskere har i august 2024 fremlagt et forslag til, hvilken type test, der nu bør bruges, og hvornår i karrieren testen skal finde sted, så det ikke er på højden af karrieren, at en atlet risikerer at blive konfronteret med en ubehagelig sandhed. De allerfleste med 5-ARD må dog i forvejen have undret sig gevaldigt over bl.a. fraværet af menstruation og brystudvikling samt ændring i stemmelejet m.v.
I forskergruppen bag kønstestforslaget ses også en dansker, lektor ved Aarhus Universitet, Ask Vest Christiansen, der er ekspert på dopingområdet og har solid kendskab til de biologiske forskelle i sportsmænd og -kvinder. Heldigvis vælger DR til tider at inddrage eksperten, men desværre for læserne og DR ikke i den fejlbehæftede artikel.
Jeg er selvfølgelig bekendt med at Dansk Idrætsforbund ønsker fuld inklusion i breddesport, selv om inklusion af drenge- og mandekroppe, jævnfør erfaringer fra udlandet, allerede har resulteret i problemer for kvinderne. DIF erkender dog, at når det gælder eliten – fairness og sikkerhed i toppen - går det ikke.
På fodboldsiden siger DBU også ja til, at den såkaldte kønsidentitet – følelsen af køn - sidestilles med biologi i breddesporten, men DBU er desuden åben også for mænds deltagelse i kvinders elitefodbold efter ”individuel vurdering”. DBU specificerer ikke, hvad vurderingen går på. Afgøres fairness og sikkerhed af mandens fart, tyngde, kraft i sparket og i boldkastet, taktik, højde, høje alder, aggressivitet, gode argumentation eller hvad?
At fravælge at kønsteste dem, der stiller op i kvindeeliten, svarer på sin vis til at fravælge at teste nogen for doping. Der var en årsag til, at der blev sat en stopper for DDRs doping af kvindelige atleter med testosteron, om end det tog alt for lang tid for IOC at sige stop.
For mænd gælder, at den ekstra kraftige testosteronpåvirkning, der sker under puberteten, giver så store konkurrencemæssige fordele i bl.a. muskler, hjerte og lunger, at manden, der - efter et skift til kvinderollen - tager testosteronnedsættende medicin, kun mister en brøkdel af sine fordele. Selv før puberteten har drenge faktisk konkurrencemæssige fordele allerede fra 5-6 års alderen, jævnfør resultater.
Til slut henvendt også til redaktøren for mangfoldighed, Heidi Sivebæk. Der har været flere andre problemer hos DR, når køn dækkes i relation til mandekroppe og kvinderettigheder, men jeg har ment det omsonst at påpege det store fokus på den ene side af sagen, som DR har haft i årevis. Det synes at være en strategi hos DR, formel eller ej.
DR forsømmer desværre at belyse den anden side af sagen, især og urovækkende nok i relation til børns og unges kønsskifte. Her synes parolen, der via DR-programmer skal præge opfattelsen hos børn og voksne, at være følgende: ”så ulykkelig var personen før kønsskiftet, så lykkelig blev personen efter”. Både SVT og NRK har for længst haft dokumentarer om, at skønmaleriet ikke altid holder, blandt andet grundet helbredsskader samt en forståelse af, at utilpasheden over egen krop var udløst af helt andre problemer end dem, der kan afhjælpes med krydshormoner og kirurgi. De to Public Service medier har også fortalt, at langt de fleste vokser fra deres kønsubehag, hvis de ikke påbegynder medicineringen.
Der skal måske endnu mere uafviselig forskning og mere viden om de erfarede problemer, før DR i sin mangfoldighedssatsning også inddrager de barske realiteter, der rammer nogle. De realiteter, som medier i den gode viljes tjeneste har lukket øjnene for. Ligesom medier og sundhedssystem gjorde alt for længe i relation til både Thalidomid sagen og lobotomi. Personer blev skadet, også efter at ny viden var kendt, og information til dem, der havde modtaget behandlingen før, og til deres pårørende, blev forsømt.
Med venlig hilsen
Dorte Toft
Journalist
Brevet er ligeledes sendt til Ulrik Andersen, DRs Sportschef, Heidi Sivebæk, DRs mangfoldighedsredaktør, og Jacob Mignon, journalisten bag DRs artikel
Kilder
Drengene mod pigerne - Er det retfærdigt at transkvinder konkurrerer med biologiske kvinder?, Gymnasieskolernes Idrætslærerforening, Ask Vest Christiansen
The Dystopian History of Sex Testing in Women’s Sports, Linda Blade, tidligere topidræstkvinde og ph.d. i kinesiologi (bevægelsesapparatet)
BBC Elite British Sportswomen's Study 2024: Athletes on ‘difficult’ transgender debate
Lundberg et al. Forslag til kønstest, august 2024
Emma Hilton, biolog (“development biologist”) om drenges fordele i sport
Fik du læst…?
Hvem vinder og hvem taber når sproget forvansker virkeligheden?
Kønsdebatten er et minefelt, hvor man hurtigt kan detonere en lavine af karakterbeskyldninger ved ytringen af bestemte ord eller formuleringer. Man må bevæge sig på en knivsæg, granske sit ordvalg og sno sin tunge, så snart ens sætning er på vej i den ”forbudte” retning.
 | A guest post by
|