Er DBU ideologisk når de retter 'begge køn' til 'alle køn'?
Hvordan kom vi dertil, at 2025 skulle startes med en afstemning om, hvorvidt fairness skulle være en prioritet i pige- og kvindefodbold?
Lørdag d. 11. januar var ikke en lørdag som de fleste i Herning; der var demonstranter i byen. 6 kvinder og en hund.
Pakket ind i enorme mængder tøj, et par papskilte og en flyer i hånden, stod de klar til at hilse på de delegerede fra DBU Jylland. Inde på kongrescenteret skulle de nemlig stemme om, hvorvidt regionen skulle indføre et selvidentifikationsprincip, således at det ikke længere skal være ens biologiske køn der afgør, om man spiller i herre- eller kvinderækken, men ens indre identitet.
Ved et flertal, ville alle - dvs. også biologiske drenge og mænd - der har en indre trans- eller nonbinæridentitet kunne vælge at spille på et pige- eller kvindehold, hvis de foretræk det.
Hvordan kom vi dertil? 4 ud af 5 danskere mener trods alt ikke, at biologiske mænd skal kunne spille i kvindesport. Faktisk er det kun 6% der mener, at man selv må bestemme hvor man vil spille, uagtet ens biologiske køn.
Afstemningen om selvidentifikation - som ville give biologiske drenge og mænd ret til at spille på et pige- eller kvindehold i Jylland - faldt da også, med 74 der stemte nej, og kun 34 der stemte ja.
Forslaget var stillet af det øverste organ i Danmarks største idrætsforbund; DBU’s bestyrelse.
Fra to køn til mange køn
Formålet med forslaget kan virke paradoksalt, for DBU har længe udtalt et mål om at styrke pige- og kvindefodbold, og at flere piger og kvinder skal spille fodbold.
I DBUs Kvindekommision store rapport fra 2018 kan man læse:
(…) Samtidig med, at pige- og kvindefodbolden skal have lige så stor anerkendelse som drenge- og herrefodbolden, skal Fodbold-Danmark have fokus på, at der naturligvis er forskel på kønnene. Løsningen ligger ikke i gammeldags ensretning, men netop i at gøre plads til begge køn, vel at mærke på hver deres præmisser.
… “Begge køn” - to køn, må læseren forstå.
I 2023 kom der endnu en rapport fra DBU, denne gang dog om inklusion.
Bag inklusionsrapporten står en arbejdsgruppe, som var blevet foreslået (iflg. rapporten dog nedsat) af DBUs Governance- og Udviklingskomité.
Komitéens formand, Helle Thorning-Schmidt, udtalte i den forbindelse;
“Det er vigtigt, der er fokus på, at dansk fodbold skal være for alle. Uanset hvem man er, hvor man kommer fra og hvilket køn, man identificerer sig som.”
Det skal bemærkes, at Thorning-Schmidt har været meget åben om at hun er mor til voksne Milo, der er født som pige, men som i 2021 begyndte at kalde sig selv nonbinær.
Den endelige sammensætning af arbejdsgruppen blev sidenhen nedsat af DBUs bestyrelse. Arbejdsgruppens arbejde mundede ud i inklusionsrapporten med anbefalinger til inklusionens format. I rapporten blev der justeret lidt på DBUs udviklingsmål;
I de kommende år skal vi sige velkommen til endnu flere i fodboldens verden ved at gøre plads til andre kønsidentiteter, så alle køn kan se sig selv i dansk fodbold.
DBU udgav så selv en nyhedsartikel på deres hjemmeside, hvor man kunne læse;
Alle køn er velkomne i dansk fodbold
(…) En enig bestyrelse bakker fuldt op om anbefalingerne og ser nu frem til at starte processen. (…) I de kommende år skal vi sige velkommen til endnu flere i fodboldens verden ved at gøre plads til andre kønsidentiteter, så alle køn kan se sig selv i dansk fodbold.
Nu skal fodbold ikke være for begge køn.
Nu skal det være for alle køn.
Alle kønsidentiteter.
En tilsyneladende subtil ændring, som dog dækker over et helt nyt verdenssyn hos DBU:
Der findes nu mere end to køn.
Det biologiske køn er nu tilsidesat af et “følelses”køn.
Arbejdsgruppens sammensætning
Arbejdsgruppen bestod af både interne og eksterne aktører. Blandt de eksterne, var flg. organisationer repræsenterede:
LGBT+ Danmark (Susanne Branner Jespersen, sekretariatschef)
Transpersoner i Danmark (Nadia Jacobsen, bestyrelsesmedlem)
Sabaah, en LGBT+ organisation for personer med minoritetsetnisk baggrund (Fahad Saeed, medstifter)
PAN Idræt, en idrætsforening for LGBT+ personer (Christian Bigom, formand)
DIF Udvikling (Pernille Løvengreen, konsulent og forfatter til DIF’s rapport: Inklusion af transkønnede, interkønnede og non-binære i idrætten)
Videncenter om handicap (Dorthe Nørregaard, direktør)
Den skarpe læser vil bemærke overvægten af LGBT+ aktører, der alle opererer indenfor ideen om en instinktiv kønsidentitet, eller “følelses”køn, som manifesterer sig adskildt fra det biologiske køn.
Til Berlingske udtalte idrætsforsker Ask Vest Christian om arbejdsgruppens sammensætning:
“Der er nogle aktører med en helt special agenda, som ikke har noget med fodbold at gøre”.
Det var arbejdsgruppens opgave at indsamle viden om, hvordan DBU kunne forme sine egne retningslinjer for inklusion af forskellige kønsidentiteter i dansk fodbold.
For at få det bedst mulige grundlag og de seneste erfaringer fra sportsverdenen søgte arbejdsgruppen input og erfaringer fra andre landes håndtering. Eller, det vil sige - fra et land. Tyskland.
Claudia Krobitzch, diversitetsmedarbejder i det tyske fodboldforbund DFB, gav et oplæg om den - tilsyneladende - velfungerende inklusionstilgang i tysk fodbold, hvor selvidentifikation er udslagsgivende for, hvilken kønsrække en spiller må spille i.
I rapporten skriver arbejdsgruppen, at de er blevet “meget inspireret af den tyske tilgang”, og at;
(…) enhver person ved bedst selv, hvor man hører til, og hvordan man identificerer sig.
Et hurtigt kig på Krobitzch’s LinkedIn viser en person, der ikke bare professionelt, men også personligt, er meget investeret i LGBT+ forhold.
Jens Christian Hansen, medlem af både DBU Jyllands bestyrelse og arbejdsgruppen, udtalte på P1 Debat, at der ikke har været nogle problemer i tysk fodbold. Samme svar har et andet medlem af arbejdsgruppen, Nadia Jacobsen fra Transpersoner i Danmark, også ofte ytret i debatten på sociale medier.
Det er overraskende, at arbejdsgruppen og DBU ikke løbende har opsøgt erfaringer fra andre lande end Tyskland. De kunne f.eks. også have hentet erfaringer ind fra England, USA, Irland eller Australian, hvor den sympatiske tanke, om at alle, der identificerer sig som piger/kvinder, skal være velkomne på pige- og kvindesportshold har haft store konsekvenser for piger og kvinder.
Senest har den tidligere formand for den engelske fodbold union FA kritiseret organisationen for forsat at tillade biologiske drenge og mænd i kvinderækken.
… Eller de kunne have fulgt lidt mere op på de tyske forhold…
Bordet fanger
Bayerske Laura Holstein er kendt som den første biologiske mand, der identificerer sig som en kvinde, som er blevet godkendt til at spille fodbold i kvinderækken hos det bayerske fodbold forbund (BFV)1.
Det tyske forbunds logik er, at fordi Holstein identificerer sig som en kvinde, har han således en kønsidentitet der overtrumfer hans biologiske køn, og derfor hører han til på et kvindehold.
Genfortalt med den danske arbejdsgruppes egen logik; Holstein ved bedst selv, hvor Holstein hører til, og hvordan Holstein identificerer sig. Så derfor må Holstein selv bestemme.
Det var dette princip, som de jyske delegerede i weekenden stemte nej til.
Af god grund, for det er et princip der er, mildt sagt, fejlbehæftet.
Selvidentifikation tager nemlig ikke forbehold for, at en biologisk dreng eller mand, der begynder at selvidentificere sig som en pige/kvinde, ikke stopper med at præstere som en dreng eller mand.
Det ville betyde, at i pige- og kvindefodbold bliver tærsklen for den ypperste præstation ikke længere er det, en kvindekrop kan præstere, men hvad en mandekrop kan præstere.
Bordet fanger jo, når man siger, at alle selv bedst ved hvor de hører til. Enten gælder selvidentifikation, eller også gør det ikke. Man kan ikke pludselig afvise dem, man synes der “stadig er for mandeagtige” eller som er “lidt for gode“ - det ville være diskrimination.
I bestyrelsens forslag var der nul afgrænsninger for, hvem der må, og hvem er ikke må spille på et pige- og kvindehold. Enhver biologisk mand, ung som gammel, vil kunne påberåbe sig at være transkønnet eller nonbinær. Bare begrebet “nonbinær” er af natur en definition i elastikmål. Der er intet biologisk fundament.
DBUs bestyrelse har forsvaret sig med, at udefrakommende kritikere af forslaget agerer ideologisk; underforstået, at der ikke er oprigtighed bag kritikken.
Til det vil vi gerne spørge;
Er det ideologisk at argumentere for at halvdelen af befolkningen skal kunne dyrke sport på fair og lige vilkår?
Er det ikke mere ideologisk, når DBU…
Arbejder for tilsidesættelsen af menneskets to køn?
Ignorerer mange års forskning og viden om præstationsforskelle mellem mænd og kvinder?
Tilsidesætter 5-år gamle rapporter og igangværende handleplaner?
Udtaler, at fairness ikke er 1. prioritet i pige- og kvindefodbold?
Sammensætter en arbejdsgruppe med eksterne aktører, der har et klar ideologisk grundlag?
Ignorerer interessekonflikten mellem to parter og kun fokuserer ensidigt på den ene parts interesser?
Aktivt fravælger en undersøgelse af piger og kvinders holdning?
Pådutter piger og kvinder at deltage aktivt i en filosofisk og ideologisk overbevisning om, at en dreng/mand er en pige/kvinde, så snart vedkommende erklærer sig det?
Hvad nu?
Mange medier har forsøgt at vinkle afstemningen som en udelukkelse af transpersoner og nonbinære. At jyderne har sagt, at transkønnede ikke er velkomne i DBU.
Det er på ingen måder korrekt. Det er nærmere misinformerende.
Alle har hele tiden kunnet spille og kan forsat spille fodbold i den kønsrække, der matcher deres biologiske køn - det gælder naturligvis også dem, der anser sig som transkønnede eller som nonbinære.
Hvis DBU vil have flere piger og kvinder til at dyrke fodbold, må de først og fremmest anerkende piger og kvinders køn, og derefter acceptere at fodboldspillet skal ske på pigers og kvinders vilkår - også selvom det betyder, at man skal sige nej til de drenge og mænd, der har mere lyst til at spille med pigerne og kvinderne.
DBU bør fokusere på at udvikle modellen, hvor drenge- og herrerækken er en åben række, hvor begge køn kan deltage, men hvor pige- og kvinderækken er forbeholdt biologiske piger og kvinder. På den måde, fratager de ikke den ene halvdel af befolkningen muligheden for at spille fodbold indenfor de muligheder og de begrænsninger som deres krop og køn forudsætter.
Vil du vide mere?
Podcast: P1 Debat - Fodbold for alle?
I paneldebatten deltager Mille Sørensen der er holdansvarlig og spiller på kvindehold på Frederiksberg, samt Sarah Crone der er mor til to piger i U8 og U12 og træner gennem 4 år for U12 piger under DBU København, efter deres fælles debatindlæg.
Podcast: P1 Morgen - DBU prioriterer identitet over fairness fra 36:39
Ifbm. med hendes kritiske debatindlæg på fodboldforpiger.dk interviewes Mille Sørensen om DBUs nye anbefalinger.
Kilde, videoen henviser til en oprindelig artikel fra mainpost.de med titlen “Die erste Transfrau im Bayerischen-Fussball: Laura spiel des lebens art”, som sidenhen er gjort utilgængelig på deres hjemmeside.