Testosteron i kvindekroppen: Hvad vi kan lære af DDR’s dopingprogram
Hvor det gamle Østtyskland ville skabe medaljemaskiner ud af kvinder, vil kønsklinikkerne i dag skabe mænd. Koste hvad det må.
Sidste år blev der offentliggjort et brasiliansk studie, der undersøgte bækkenbundsfunktionen hos 68 transmænd, som var i “kønsbekræftende hormonbehandling” - dvs. biologiske kvinder, der ønskede at skifte køn og fremstå som mænd.
Kønsbekræftende hormonbehandling består for kvinders vedkommende, at man indtager testosteron, det mandlige kønshormon, som har en maskuliniserende effekt og som undertrykker de kvindelige hormoner.
Det brasilianske studie begynder med udsagnet:
“Kønsbekræftende hormonbehandling er sikker og effektiv…”
… Hvilket kunne indikere en transpositiv grundholdning hos forfatterne.
Men deres studie viser, at transmænd er i svær risiko for en række blære- og tarmproblemer, som kvinder normalt først oplever i overgangsalderen. Forsøgspersonernes gennemsnitsalder var 28 år. De yngste 18.
I studiets resumé kan man læse at;
“Transmænd på hormonbehandling har en høj forekomst af bækkenbundsdysfunktion (94,1 %) og oplever hyppigere urinvejssymptomer (86,7 %).”
Ifbm. studiets udgivelse interviewede den britiske avis The Telegraph den skotske fysioterapeut, Elaine Miller, som specialiserer sig i bækkenbundssundhed og som behandler unge kvinder, der har gennemgået hormonbehandling med testosteron, men som har valgt at stoppe deres “kønsskifte”.
Elaine Miller fortæller, at selv disse detransitioners oplever alvorlige “overgangsalderslidelser” i underlivet som urin- og tarminkontinens samt tab af seksuel funktion.
For selvom “kønsbekræftende behandling” ofte præsenteres som “sikker og effektiv”, tyder erfaringer på, at den forøgede mængde af testosteron kan igangsætte en slags kunstig overgangsalder hos biologiske kvinder. Årtier før det ellers naturligt ville ske.
Det sker, fordi testosteronen gør æggestokkene dårligere til at producere det kvindelige kønshormon østrogen, som spiller en central rolle i mange af kvindekroppens funktioner.
Kvindekroppen er nemlig bygget til fungere på østrogen og på et meget lavt testosteronniveau.
På Syddansk Universitet, er lektor Dorte Glintborg fra Forskningsenhed for Endokrinologi og Center for Kønsidentitet leder af et projekt, som skal undersøge de kort- og langsigtede effekter af kønsbekræftende hormonbehandling.
Om sin forskning skriver hun:
“Langtidseffekter af kønshormonbehandling til transpersoner kendes endnu ikke, så vi har en forpligtelse til at være med til at generere ny viden omkring behandlingen og implementere denne viden i vores daglige behandling.“
Men hey, har vi ikke allerede noget historisk erfaring, der kan indikere mulige langtidseffekter?
De danske kønsklinikker er jo ikke de første til at give biologiske kvinder androgene hormoner for at opnå en fysisk påvirkning… Det gamle Østtyskland, DDR, prøvede det allerede af i 70’erne og frem.
Et systematisk dopingprogram
Efter Tysklands nederlag i Anden Verdenskrig ønskede DDR at opbygge national stolthed og tilegne sig international anerkendelse. En farbar vej blev ved at demonstrere sportslig overlegenhed i internationale konkurrencer.
Det østtyske regime udviklede derfor et systematisk dopingprogram bygget på anabolske steroider, der skulle sikre dem medalje efter medalje. Projektet var organiseret af statens sikkerhedstjeneste, Stasi, i samarbejde med sportslæger, trænere og sportsforbund.
Programmet virkede og regimet høstede mange sejre, især pga. præstationsforbedringer hos unge, kvindelige atleter. Det kom dog med en høj helbredsmæssig pris. I nogle tilfælde, ikke kun for kvinderne selv, men også for de børn, de skulle føde i fremtiden.
Atleterne var ofte blevet rekrutteret som børn og med nutidens øjne, kan det kan virke uforståeligt, hvorfor de - og deres forældre - samtykkede til det. Men i DDR, var ens muligheder stærkt styret af statens gunst og som topatlet kunne du derfor få en unik chance for anerkendelse, social opstigning, materielle goder, personlig frihed og udenlandsrejser - noget, som var de færreste forundt.
Blev dit barn udset til at have potentiale, sagde du derfor ikke nej. Det ville være et udtryk for manglende loyalitet overfor staten, og det kunne koste for både dit barn og dig selv.
I jagten på superatleter orkestrede staten et gennemgribende “talentudviklingsprogram”, hvor børn helt ned til 10-års alderen blev “headhuntet” og påtvunget en totalstyret “træningsplan”.
Lægerne ordinerer små “vitaminer”
Den østtyske medicinalvirksomhed Jenapharm udviklede Oral-Turinabol, et syntetisk derivat af testosteron, som var muligt at indtage i pilleform. Det er et steroid, som virker både præstationsfremmede (anabolt) og maskuliniserende (androgent).
Oral-Turinabol blev givet regelmæssigt under påskud af at være “vitaminer” eller “kosttilskud”, og det var en integreret del af et barskt træningsprogram. Man skabte et omfattende doseringssystem, så atleterne ikke så emballagen og aldrig fandt ud af, hvilket stof de i virkeligheden indtog.
Stoffet havde flere umiddelbare bivirkninger, som lægerne allerede i 1964 kendte til: en dybere stemme, svær akne, vægtøgning, øget kropsbehåring, forstørring af klitoris, menstruationsforstyrrelser, og forøget aggresivitet og libido (…hvilket trænerne også blev uddannet i at håndtere).
Hvis forældrene udtrykte bekymring over deres barns kropslige forandringer, fik de at vide, at det skyldtes “træning”. Som borger i DDR, forstod man, at det betød; “lad være med at spørge”.
Det var først da Stasi-arkiverne blev åbnet efter Tysklands genforening, at atleterne og omverdenen fik kendskab til dopingprogrammets omfang, og det førte til flere retssager og erstatninger, hvor langtidsbivirkningerne også blev belyst.
Mange atleter stod nu frem og fortalte om fertilitetsproblemer, hormonforstyrrelser, leverskader, hjerteproblemer, forskellige kræftlidelser og psykiske problemer. Flere kvindelige atleter beskrev også, hvordan de havde født børn med deformiteter.
Flere atleter fødte børn med klumpfod. Én atlet fødte to svært handicappede børn. En anden fik et barn, der var lammet i hele højre side af kroppen. Jutta Gottschalk, en elitesvømmer som havde været en del af dopingprogrammet siden hun var 10 år, fik en datter, der blev født blind på det ene øje.
En af dem der spillede en nøglerolle i det retslige opgør, var den tyske molekylærbiolog, Dr. Werner Franke. I en artikel fra 2000 i The New York Times, udtalte han at;
“Det er klart, at indtagelsen af mandlige hormoner førte til gynækologiske forandringer (…) En af forandringerne kan have været en formindskelse af livmoderen, hvilket ville have påvirket fosteret.“
De første retssager begyndte i slutningen af 1990’erne og var både juridisk komplicerede og følelsesladede. Én advokat kaldte en tiltalt læge for “DDR’s Josef Mengele”. Og i retssagen mod cheflægen for det østtyske svømmeforbund, kaldte anklageren lægen for “et monster” og spurgte:
“Hvad giver en læge ret til at behandle unge piger som forsøgskaniner?“
Testosteron i ideologiens navn
Idag gyser vi ved tanken vi om et system, der tilsidesatte al etisk ansvarlighed for at forfølge en ideologisk drøm. Men er det i virkeligheden ikke det samme, vi ser i dag?
Hvor DDR ville skabe medaljemaskiner ud af kvinderne, vil kønsklinikkerne i dag skabe mænd. Koste hvad det må.
Hormonbalancen i kroppen er et følsomt og nøje afstemt system. Alligevel bliver testosteron i en kønsbekræftende kontekst behandlet som en slags uskyldig “vitaminpille”, der kan ordineres, hvis patienten udtrykker tilstrækkeligt kønsubehag. Og hvis de danske læger siger nej, kan borgerne selv skaffe hormonerne via udenlandske onlineklinikker - noget, som selv LGBT+ Danmark henkastet opfordrede til i 20231
Men er det virkeligt kroppen, der skal tilpasses - uanset om det handler om sport eller identitet - eller er det vores forestillinger om, hvad en krop skal være og kunne, der trænger til at ændres? Måske er det på tide at spørge, om vi stadig leger med kroppe, som vi ikke har ret til at forme.
For hvad sker der, når vi standser et barns pubertet, som var kroppens egen måde at modnes på? Hvad sker der, når vi skyller østrogenet ud af kvindekroppen og erstatter det med testosteron - ikke i en måned, men måske for livet?
Står det danske sundhedssytem også klar til at tage ansvar for uønskede bivirkninger?
Artiklen bygger overordnet på en oversættelse af “Does Testosterone Maketh the Man?” skrevet af bloggeren Lucy Leader, som har givet Kvinderettigheder.dk tilladelse til at bringe en version på dansk.
Derudover trækker artiklen på følgende kilder:
Doping's Sad Toll: One Athlete's Tale From East Germany, 2000, The New York Times
Health consequences of PEDs continue to plague ex-East German athletes, 2019, Global Sports Matters
History’s most ruthless doping programme — and the women who paid the price, 2024, The Sunday Times
Ethics unwrapped: East Germany’s Doping Machine
Med lukkede øjne ignorerer Sundhedsstyrelsen den nyeste viden og erfaring
Vi ryster på hovedet over styrelsens oplæg til behandling af borgere med "kønsinkongruens" - er det ideologer eller fagfolk der udformer vores sundhedsbehandling?
I September 2023 delte LGBT+ Danmark på deres hjemmeside og deres Instagram muligheden for at man “nemt” kunne få hormonbehandling på den udenlandske net-klinik GenderGP, hvis man selv havde råd. Opslagene er senere fjernet, men Dansk Regnbuerråd har delt screenshots af opslagene på instagram og det fremgår også i et spørgsmål til Ministeren for ligestilling stillet af Dina Raabjerg (KF). Ifølge Raabjerg, reklamerede klinikken bl.a. med, at hormonbehandling hos dem kunne igangsættes 3-5 dage efter henvendelse.