Vi er i Information med en opsang til Venstrefløjen for dens følelsesbaserede kønsforståelse
Avisen bringer i dag et debatindlæg fra et medlem, hvor hun retter skarp kritik mod venstrefløjens omfavnelse af kønsidentitetsideologien og dens benægtelse af biologiske fakta - Få linket her
Er det ikke mærkeligt, at man på venstrefløjen fuldt ud anerkender videnskabens berettigelse, når vi snakker klima, men ikke når vi snakker køn?
Blandt de røde partier er der – med god grund - fuld opbakning til at finde svar i forskningen og blandt videnskabens fagfolk, når det kommer til spørgsmål som…
Hvor meget CO2 udledes der?
Kan menneskelig aktivitet ændre klodens klima?
Vil Danmark blive oversvømmet, hvis temperaturstigningen fortsætter?
Men når det kommer til spørgsmål som…
Hvor mange køn findes der?
Kan følelser eller selvidentifikation ændre ens køn?
Vil en mand blive en kvinde, hvis han indtager østrogen?
… fordufter fløjens begejstring for videnskab. Venstrefløjen har for længst forkastet biologien, og har i stedet etableret sin kønsforståelse på queer-teori, godt hjulpet på vej af transaktivisme, og et vælgersegment med gode intentioner og som bare gerne vil give plads til alle.
Det er jo sympatisk nok, men på venstrefløjen har man blåøjet glemt at tænke to skridt frem og spurgt sig selv:
Hvilke konsekvenser har det for kvinder, når mænd, skal anerkendes socialt, sprogligt og juridisk som kvinder?
Hvilke konsekvenser har det for vores samfund, når vi tillader at subjektiv selvopfattelse skal trumfe og prioriteres over den objektive og målbare virkelighed?
Og ikke mindst:
Hvilke konsekvenser har det for vælgeropbakningen, når det er blevet fy-fy at fastholde, at der kun findes to køn, og når fløjen udskammer de kvinder, der siger fra overfor mænds annektering af kvindekønnet?
På venstrefløjen vurderes din karakter nemlig på din vilje til at inkludere alle - din rummelighed – uden skelen til afledte konsekvenser.
Enhver afvigelse eller optakt til debat ses som en karakterbrist, der med hård hånd skal rettes ind. Ligegyldigt hvor sobert du argumenterer for, at kvindekønnet skal defineres ud fra målbar objektivitet og ikke subjektive følelser, vil dine indvendinger være uønskede på venstrefløjen. Dine tanker er nemlig forbudte og derfor vil du blive kaldt transfob, TERF eller det, der er værre.
Læs selv debatindlægget her:
Hvem vinder og hvem taber når sproget forvansker virkeligheden?
Kønsdebatten er et minefelt, hvor man hurtigt kan detonere en lavine af karakterbeskyldninger ved ytringen af bestemte ord eller formuleringer. Man må bevæge sig på en knivsæg, granske sit ordvalg og sno sin tunge, så snart ens sætning er på vej i den ”forbudte” retning.