Min søn er blevet draget af en online trans-verden, der opfordrer ham til at gå “no contact"
I hans papirer står der, at han “ikke kan tage vare på egen sundhed og sikkerhed og ikke er alderssvarende". Alligevel er han nu i hormonbehandling ved CKI.
I forbindelse med årsdagen for Cass-rapportens udgivelse, bringer vi fem beretninger fra forældre, hvis børn har ønsket at skifte køn. Af hensyn til dem selv og deres børn, udgives de alle anonymt. Kvinderettigheder.dk er bekendt med forældrenes identitet.
Dette er forælderberetning nr. 2 af 5
Jeg er mor til en ung, voksen mand med autisme, som pludselig, en dag ud af det blå, erklærede, at han var transkønnet og at han ville skifte køn.
Indtil da, havde han levet som en fuldstændig almindelig dreng.
Jeg fortæller min historie anonymt, fordi mit forhold til min søn stadig er meget skrøbeligt og jeg vil ikke miste ham.
Jeg er overbevist om, at hans ønske om at skifte køn udspringer af hans autisme, da autister ofte har en grundlæggende følelse af at være forkerte og anderledes. Men deres autisme og de medfølgende følelser kan ikke “kureres” ved at skifte køn eller ved at modtage irreversibel hormonbehandling eller - i min optik - skamferende operationer.
Jeg er bekymret for, at andre børn og unge – ligesom min søn – bliver vildledt i forskellige grupper på nettet i deres søgen efter fællesskab og tilhørsforhold. Mange unge med autisme finder fællesskab på Reddit, i LGBTQ+ grupper eller i fankulturen omkring anime og manga. I disse miljøer bliver de rummet i deres anderledeshed og de finder det fællesskab, som de har manglet.
Men problemet er, at det ikke er sunde fællesskaber. Her bekræfter de hinanden i, at de “sandsynligvis” er transkønnede ud fra egne anekdoter. De giver hinanden råd og vejledning til at igangsætte et kønsskifte eller hvordan de skal håndtere dem, der ikke bekræfter dem.
Der er også flere forskellige influencere på nettet som præger dem. Der er f.eks. Jeffrey Marsh, en biologisk mand som siger han er nonbinær, som opfordrer de unge til at bryde kontakten - at gå “no-contact” - med deres forældre.
De unge bliver fanget i en retorik om, at de skal tage afstand fra enhver person, der udviser tvivl eller forsigtighed - selv deres egne forældre.
Min søn er homoseksuel og han har ikke haft en faderfigur i sit liv, så der er mange aspekter der spiller ind. I hans udredningspapirer står der at han “ikke kan tage vare på egen sundhed og sikkerhed og ikke er alderssvarende".
Men han er nu i hormonbehandling ved et af de tre Centre for Kønsidentitet (CKI). Jeg oplever dem som meget ideologisk drevet og som nogle, der absolut ikke er lydhøre over for os forældre. Min søn er myndig, så hvad kan jeg gøre?
Jeg finder det dybt foruroligende, at man hos CKI ikke er mere varsom med at tilbyde hormonbehandling og operationer til patienter med autisme og psykiske lidelser. Jeg forstår ikke, at læger, der arbejder under autorisationsloven, kan finde på at give så sårbart et menneske krydshormoner.
De tre CKI-centre opererer åbenlyst forskelligt i, hvilke patienter der tilbydes hormoner og hvilke der ikke gør. På forummet Transnord skriver brugerne, at det er meget nemmere at få hormoner hos CKI Aalborg end hos de to andre centre, og at man derfor skal bede om at blive henvist dertil.
I de netop offentliggjorte høringssvar til Sundhedsstyrelsens nye behandlingsvejledning for kønsskifte, er der en bekymringshenvendelse om behandlingen af autister underskrevet af CKI Odense og CKI København (dvs. ikke af CKI Aalborg).
Her skriver de, at de tre centre har forskellige tilgange til personer i autismespektret og at kan det ses som ”et udtryk for usikkerhed i forhold til opgaven”. De stiller også spørgsmålstegn ved, om centrene har de nødvendige faglige kompetencer til at udrede og behandle personer med kompleks eller svær autisme1.
I høringssvaret fra Autisme-og Aspergerforeningen råbes der også vagt i gevær.
Men imens bløder mit eget moderhjerte videre. Det har været 4 års levende mareridt at miste min søn til dette eksperiment. Jeg bliver aldrig hel igen og ej heller gør søskende.
Jeg ville ønske, at jeg kunne advare min søn. At jeg kunne tale med ham, hjælpe og støtte ham på anden vis, men han er desværre hoppet med på "no contact" ideen. Han ser mig ikke som en der vil støtte ham, fordi jeg har stillet mig kritisk og sagt, at jeg ikke mener det er det rigtige for ham, og at jeg tænker det er hans autisme, der er i spil og at jeg vurderer, at hans onlinegrupper er usunde at færdes i.
Han har skubbet alle sine gamle kammerater væk og har i dag ingen andre venner, end dem han har mødt online.
Jeg har formået at holde en snert af vores kontakt, men kun fordi vi tidligere har været meget tætte. Men jeg tør ikke længere vise min tvivl, så jeg er tvunget til at respektere uden at acceptere og håbe, at han ikke får lavet livsødelæggende kirurgi.
Jeg er overbevist om, at min søn en dag fortryder.
Dén dag, er der mange der kommer til at skulle stå til ansvar: Politikere, læger, psykiatere, psykologer, lærere, sagsbehandlere, bostøttere, Sundhedsstyrelsen, Styrelsen for Patientsikkerhed og medierne, og alle andre, der har ledt min søn på denne vildledelse ved at være blindt bekræftende.
Men hvem er det, der skal samle ham op, når han er blevet endnu en af “afhopperne”, de såkaldte detransistioners, som har lagt krop og liv til eksperimental behandling uden nogen form for evidens bag? Svaret er mig; hans mor! Alle andre står i kø ved håndvasken! Når det sker, vil hans online “venner” fordufte som dug for solen.
Jeg havde aldrig overlevet dette mareridt, hvis ikke jeg kunne finde støtte i et netværk af andre ikke-bekræftende forældre. Dem har jeg daglig kontakt med. Vi hiver hinanden op, når det bliver for barskt og uoverskueligt.
Mit håb er, at vi stopper med at tilbyde unge mennesker med raske kroppe hormonbehandling og kirurgi, og at vi i stedet hjælper dem med at forstå sig selv og at vi får brudt med samfundets kønsstereotype kønsroller, så der er plads til at være som man er - uden at man skal medicineres eller skæres i kroppen.
Min datter søgte kønsskifte som en quick-fix fantasi for sine psykiske problemer
Dem, der ikke har sat sig ind i, hvad behandling med krydshormoner indebærer, kan typisk ikke se problemet ved at blive ”trans”. De vil bare være politisk korrekte. Men de aner ikke, hvad de taler om.
Afsnittet er præciseret d. 14. april 11:59
Tak. En tusinde gange. En smertefuld erfaring men så vigtigt du får den uddelt. Evidensen imod den hæslig kult og den tilknyttede medicinsk kvaksalveri hober sig op og vil snart være mere end nok til at kalde pause. De er nogle dyre "behandlinger" og det can være Sundhedsstyrelsen første vågner op når de økonomisk omkostninger - modsat de menneskelige, som de tilsyneladende er ligeglad med - begynder at bide. Men så bliver det også en åbning til at tvinge de store kanoner i medie verden til at formidle de menneskelige omkostninger.